Database over steders tilgængelighed for kørestolsbrugere

Indhold

  1 Introduktion
  2. gning
  3. Oprettelse og logind
  4. Kommentarer
  5. Inspektion
  6. Klassificering
  7. Tilføjelse
  8. Redigering og sletning
  9. Fejl
10. Spørgsmål og svar
11. Links

1. Introduktion

Den 1. januar 2001 åbnede Tilgængelighedsbasen. Den ligger på adressen Tbasen.dk.

Tilgængelighedsbasen er bygget af kørestolsbrugere til kørestolsbrugere. Ideen er, at vi registrerer bygningers tilgængelighed i en fælles database, som vi kan bruge til planlægning af byture, udflugter og ferier. Derfor opfordres alle kørestolsbrugere, gangbesværede og andre interesserede til at registrere steder. Jo flere steder, des mere værdifuld bliver basen at søge i.

Hvis man for eksempel skal til Århus, søger man på byen Århus og får en liste med steder eller en byguide til at tage med på turen.

Tilgængelighedsbasen er udviklet af RYK - Rygmarvsskadede i Danmark, der er en kreds i Dansk Handicap Forbund.

2. Søgning

Er du ikke allerede på søgesiden, så gå ind på den ved at klikke på Søg på menubjælken øverst på siden.

Vil man finde en restaurant i København, vælger man området København og stedkategorien Restauranter og klikker på Søg-knappen:

Figur 1. Søgeside
Figur 1. Søgeside.

Resultatet af søgningen i figur 1 er en liste over restauranter i København. Den mest tilgængelige restaurant står øverst, og så følger den næst mest tilgængelige osv.:

Figur 2. Søgeresultat
Figur 2. Søgeresultat.

I kolonnerne længst til højre er stedernes grad af tilgængelighed angivet med tal fra 5, som er bedst, til 1, som er dårligst. Hver kolonne repræsenterer et særligt aspekt af tilgængeligheden: Parkering (Par), Adgang (Adg), Indre niveauforskelle (Nif), Toiletter (Toi), Indretning (Inr), Kørestolspladser (Pls), Bad (Bad) og Værelse med seng (Vær).

Tallene giver et overblik over, hvor det er godt at tage hen. Hvis han vil vide mere om en enkelt restaurant, klikker man på dens navn, og får en side som denne:

Figur 3. Visning af et sted
Figur 3. Visning af et sted.

Her får man en nøjere beskrivelse af forholdene på stedet.

Stedkategorier

Hvis man, som ovenfor, søger på underkategorien Restauranter, får man kun restauranter, ikke cafeterier. Hvis man søger på hovedkategorien Spisesteder, får man alle spisesteder inklusiv restauranter, cafeterier og fastfood. Hvis man ikke søger på nogen stedkategori overhovedet, får man en byguide med alle de steder, der er registreret i den by eller i det område, man har søgt på. Byguiden kan udskrives på papir og tages med på turen eller på rejsen.

3. Oprettelse og logind

For at kunne tilføje eller kommentere et sted i Tilgængelighedsbasen, er det nødvendigt at oprette sig som inspektør og logge ind i basen med et kodeord. Klik på Log ind på menubjælken:

Figur 4. Log ind
Figur 4. Log ind.

Man skriver sit brugernavn og kodeord, og trykker på Log ind-knappen. Af skærmbilledet fremgår det også, at man første gang man vil logge ind, først skal oprette sig som inspektør. Det gør man ved at klikke på oprette sig i hjælpeteksten, hvorefter dette skærmbillede fremkommer:

Figur 5. Oprettelse som inspektør
Figur 5. Oprettelse som inspektør.

Her vælger man sit brugernavn og kodeord. Som eksempel er felterne udfyldt af en fiktiv bruger Søren. Desuden bedes man opgive forskellige oplysninger om sig selv. Men kun brugernavn, e-postadresse og ens rigtige navn (hvis man oplyser det) vil kunne ses af andre brugere via de steder, man senere tilføjer basen. Resten af oplysningerne er alene til brug for den universitetsopgave, som Tilgængelighedsbasen er en del af, og de vil blive holdt fortrolige og kun blive anvendt i anonymiseret form.

Ved valg af brugernavn og kodeord, skal man være klar over, at systemet skelner mellem små og store bogstaver. Når du senere logger ind i Tilgængelighedsbasen, skal du skrive dit brugernavn og kodeord på nøjagtig samme måde, som under oprettelsen.

Når man har udfyldt felterne klikker man på Opret-knappen, og man er så klar til at logge ind med sit brugernavn og kodeord.

Logind-mekanismen er baseret på cookies. Det vil sige, at du skal tillade cookies i din browser, for at kunne logge ind. Du logger ud igen ved at klikke på Log ud på menubjælken (fig. 6), eller ved at lukke din browser.

4. Kommentarer

Det kan ikke undgås, at der under tiden vil komme enkelte ukorrekte og måske vildledende registreringer. Det kan skyldes at en inspektør mangler at inspicere dele af et sted, eller at han har klassificeret det forkert.

For at råde bod på dette, kan andre brugere af basen kommentere en registrering af et sted. Dette gøres ved at skrive en kommentar i tekstfeltet nederst på figur 3 og klikke på Kommentér. For at kunne kommentere, skal man først være logget ind.

En kommentar vil blive vist sammen med stedet og vil blive sendt som e-mail til inspektøren, tidligere kommentatorer af stedet og til administratoren af Tilgængelighedsbasen (j.rostg.hansen@gmail.com).

Et eksempel ses på figur 3, hvor cybs den 2. marts 2001 har skrevet følgende kommentar: Elkørestol kan ikke komme under bordene... En kommentar kan give en uddybende beskrivelse af stedet, hvis der er noget, inspektøren ikke har fået med, eller den kan påvise en fejl i registreringen, og i så fald bør inspektøren rette fejlen.

Hvis en registrering er meget vildledende, og inspektøren ikke retter den, kan administratoren af Tilgængelighedsbasen blive nød til at slette stedet.

Brugernes kommentarer medvirker på denne måde til at holde registreringerne korrekte og troværdige.

5. Inspektion

Klassifikationen er baseret på kørestolsbrugeres erfaring, så man efter lidt træning hurtigt vil kunne indplacere et sted, uden at tage målebåndet frem.

Man kan desuden lære et trick af arkitekter, nemlig i forvejen at opmåle forskellige dimensioner på sin kørestol og krop. Så kan man ret nøje vurdere, hvor bred f.eks. en døråbning er, ved at køre igennem den i sin kørestol. Du er godt forberedt, hvis du kender længden og bredden af din kørestol og højden af dine lår, skuldre og øjne, målt fra gulvet.

Det er også en god ide at tage noter undervejs i vores notesblok. Så kan man bedre huske, hvilke dimensioner man skal opmåle ude på stedet, og når man bagefter sidder hjemme foran sin computer, har man noterne til at støtte sin hukommelse.

6. Klassificering

Klassifikationen er formuleret på baggrund af tilgængelighedsanvisninger, der er udgivet af forskellige organisationer. Anvisningerne understøttes i en vis udstrækning af lovgivningen, da Bygningsreglementet henviser til dem.

I de følgende afsnit forklares de begreber, der er nødvendige for at forstå klassifikationens krav til tilgængelighed, lige fra parkering til værelse med seng.

Parkering

Parkering
Tegning fra [BR-95, s. 9], der viser nogle af kravene angående handicap-parkering: Hvis parkeringsarealet skal være egnet for en kassebil med udstigning bagtil, skal det være min. 7,5 m langt (nederste del af tegningen). Desuden skal det være min. 3,5 m bredt, så man kan stige ud med kørestol til siden (øverste del af tegningen).

Adgang til bygning, indendørs niveauforskelle og værelse med seng

Dør
Skitse fra [BR-95, s.12], der illustrerer hvad der forstås ved frit plant område foran dør på min. 150 cm * 150 cm.

Effektiv døråbning
Tegning fra [SBI-195, s. 35], der viser hvordan den effektive døråbning skal måles, her blot kaldt døråbning. Bemærk at den effektive døråbning vil være mindre end afstanden fra karm til karm, hvis ikke døren kan åbnes helt op (svinge helt over langs væggen).

Effektive døråbninger er normalt 77, 67 eller 57 cm brede.

Målene på 77 og 67 cm anvendes til afgrænsning af klasserne. En effektiv døråbning på 57 cm er for smal for næsten alle kørestole.

Elevator
Tegning af elevator fra [DHF-b]. Kravene i klasse 4 til en elevator er et frit plant område på min. 150 cm * 150 cm foran elevatordøren, som skal have en effektiv åbning på min. 77 cm. Længden skal være min. 170 cm. Håndliste og betjeningspanel skal være placeret max. 120 cm over gulv, og betjeningspanel skal være placeret min. 50 cm fra et hjørne. Elevatoren skal desuden være stabil i drift.

Rampe
Tegning af rampe fra [BR-95, s. 18]. Kravene i klasse 4 er et frit plant område på min. 150 cm * 150 cm foran og efter rampen, og en hældning på max. 1:20, dvs. 0,05 eller 5%. Et eksempel på en acceptabel hældning kunne være en rampe der fører 50 cm op og er 10 m lang, det giver en hældning på 0,5 m / 10 m = 0,05 og omregnet til procent giver det 0,05 * 100% = 5%.

Hvordan måler man så længden af en rampe, når man kun har et målebånd på f.eks. 2 m? Der er flere muligheder:

Er rampen flisebelagt, kan man måle én flise op, og gange med antallet af fliser i rampens længde. Har man glemt målebåndet, kan man, ved at kende sin kørestols længde eller sine hjuls omkreds, måle længden af rampen ved at tælle hvor mange kørestolslængder eller hjulomdrejninger, det tager at køre op af den i sin stol.

Men det er faktisk ikke nødvendigt at måle hele rampens længde og højde. Det er nok at måle et udsnit af den. Højdeforskellen i cm, over én meter af rampens længde, svarer til hældningen i procent. Kravet til hældning kan derfor udtrykkes ved, at højden af rampen på et tilfældigt sted højst må afvige 5 cm fra højden 1 meter længere fremme.

Toiletter og bad

Toilet
Tegning fra [BR-95, s. 31] af handicaptoilet. Ved en fri vendediameter på 150 cm forstås et frit område på gulvet, svarende til en cirkel med en diameter på 150 cm, som man kan vende en kørestol på. Vendediameteren er tegnet som den stiplede cirkel med  påskriften: Ø 150. Desuden viser tegningen den fri afstand på 90 cm på den ene side af wc'et og de to armstøtter.

Toilet med bad
Tegning fra [DHF-a], som viser et handicaptoilet med bad. Tegningen illustrerer kravene til toiletter i klasse 5 om at døren skal åbne udad, der skal være en fri vendediameter på min. 150 cm, håndvaskens betjeningsgreb skal kunne nås siddende på wc, højde til overkant af wc-sæde skal være 48 ±2 cm. Der skal være to opklappelige armstøtter, og underkant af spejl skal være max. 120 cm over gulv.

Desuden er kravene til et klasse 5 bad indtegnet: brusesæde (højde til overkant 48 ±2 cm) med to tilhørende opklappelige armstøtter. Fri afstand på min. 90 cm på den ene side af brusesæde. Bruserbetjening (højde max. 120 cm) og tilhørende håndbruser.

Indretning

Indretning
Tegning fra [SBI-195, s. 60], som er anvendt til at udtrykke klasserne for Indretnings-kategorien. Frihøjde under borde er sat til min. 68 cm (70 cm - 2 cm for bordpladens tykkelse) for klasse 5 og 4 og min. 65 cm for klasse 3. Højde af skranke eller disk er sat til max. 110 cm for klasse 5.

Anvendte tilgængelighedsanvisninger

Til at opstille klassifikationen er følgende tilgængelighedsanvisninger blevet anvendt. Bemærk at der siden er udkommet nyere udgaver af flere af anvisningerne. De nyeste fremgår af linksamlingen i slutningen af vejledningen.

[BR-95] Bygningsreglement 1995: Om tilgængelighedskravene. Center for Ligebehandling af Handicappede, København, 1996.
[DHF-a] Huskeliste - Handicaptoilet med bademulighed. Dansk Handicap Forbund, København, 2002.
[DHF-b] Huskeliste - Niveau adgang og niveaufri indgang. Dansk Handicap Forbund, København, 2002.
[SBI-195] SBI-anvisning 195: Boligers tilgængelighed. Hvordan boliger, boligbebyggelser og udearealer skal indrettes, så de er tilgængelige for beboere med nedsatte funktionsevner. Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm, 2000.

7. Tilføjelse

Når man har været ude at inspicere et sted, skal det tilføjes i basen. Klik på Tilføj på menubjælken øverst på skærmen:

Figur 6. Menubjælke
Figur 6. Menubjælke.

Hvis man ikke allerede har gjort det, vil man blive bedt om at logge ind med sit brugernavn og adgangskode, se kapitlet ovenfor Oprettelse og logind for detaljer. Man får nu tilføjelsesskemaet, der består af tre hoveddele:

(A) Inspektionsdatoen, som er vigtig for brugerne af basen at kende, for at kunne vurdere aktualiteten af en registrering.

(B) Almene data om stedet, som dets navn, adresse og stedkategori (f.eks. biograf eller vandrerhjem). Stedkategorien afgør, hvor mange af de følgende tilgængelighedskategorier, der skal udfyldes.

(I)-(VIII) Otte tilgængelighedskategorier, der anvendes til at klassificere forskellige aspekter af tilgængeligheden til stedet.

Princippet bag en tilgængelighedskategori

Alle tilgængelighedskategorier er inddelt i fem klasser fra 5 til 1, hvor 5 er den bedste klasse, 4 den næstbedste osv., ned til 1, som er den dårligste klasse. Hver klasse har desuden en kort betegnelse og en specifikation, der afgrænser klassen i forhold til de øvrige.

Vi skal nu se på en enkelt tilgængelighedskategori, Kørestolspladser, som angår pladser, hvor kørestolsbrugere kan holde i koncertsale, biografer, busser, tog osv. Her er en inspektør ved at udfylde Kørestolsplads-kategorien for en biograf:

Figur 7. 
Kørestolspladser
Figur 7. Tilgængelighedskategori VI: Kørestolspladser.

Inspektøren har angivet at stedet tilhører klasse 2, som betyder at kørestolsbrugere må sidde i sidegangen.

Dernæst følger spørgsmålet: Hvor mange klasse 5 og 4 kørestolspladser er der til sammen? Spørgsmålet skal kun besvares, hvis klassen var 5 eller 4, det er altså ikke nødvendigt i dette tilfælde. Formålet er at få at vide, hvor mange kørestolsbrugere det er realistisk at være på stedet samtidigt.

Til slut kan inspektøren vælge at give en uddybende beskrivelse af de særlige forhold på stedet omkring kørestolspladserne.

Tallet for klassen er godt til at søge på og til at bruge i sammenligninger med andre steder. Men klasserne er generelle og siger ikke noget om de særlige forhold på stedet. F.eks. at man, selvom man sidder i sidegangen, alligevel har et godt udsyn, eller at biografstolene er dybe.

Se spørgsmål 6 for en forklaring af forskellen mellem tilgængelighedskategorierne Indre niveauforskelle og Indretning, og spørgsmål 7 angående klassificering af steder, hvor tilgængeligheden til stedets forskellige dele varierer.

Validering

Når det krævede antal tilgængelighedskategorier er udfyldt for stedet - antallet afhænger af stedkategorien - trykker man på knappen Tilføj stedet. Hvis der mangler oplysninger eller der er opdaget fejl i de indtastede oplysninger, vil der komme en fejlmeddelelse om, hvad der er galt.

Man vender så tilbage til skemaet, indtaster de manglende oplysninger eller retter fejlen, og prøver at tilføje stedet igen.

Det er ikke nødvendigt at være online under udfyldelsen af skemaet. Når man har hentet et skema ned, kan man godt afbryde forbindelsen, og først oprette den igen, når man er klar til at tilføje stedet.

8. Redigering og sletning

Du kan redigere eller slette et sted, du selv har tilføjet, ved at finde det via søgesiden, klikke på stedet, og på præsentationssiden vælge Rediger sted eller Slet sted.

9. Fejl

Oplever du fejl ved Tilgængelighedsbasen, bedes du sende en mail til j.rostg.hansen@gmail.com med følgende oplysninger:

  • Ordlyden af fejlmeddelelsen uanset om den er på dansk eller engelsk. (Eks.: Fejl: Kun inspektøren kan redigere stedet!).
  • En beskrivelse af den situation, hvor fejlen opstod. (Eks.: Jeg er logget ind og søger et sted frem, som jeg selv har tilføjet og klikker på "Rediger Sted".)

Så vil jeg finde og rette fejlen, og du vil få du svar angående en løsning.

10. Spørgsmål og svar

Her er spørgsmål fra brugerne og mine svar til dem. Der er mere debat på RYK's forum om basen, ryk.dk/forum/27, hvor blandt andet ændringer annonceres og foreslås.

Spørgsmål 1: Måske bør man overveje at nøjes med advarsler og ikke afvisninger ved uudfyldte kategorier. Det kan f.eks. være, at man ikke får besøgt toilettet, når man er på restaurant. Og så er det vel bedre at skrive "vides ikke" under toilet, end at undlade registrering?

Svar 1: Problemet er, at det er svært at beregne gennemsnittet for et sted, når ikke alle krævede kategorier er udfyldt. Hvis en restaurant har fået 5 i parkering, men ingen andre kategorier er udfyldt, skal dens gennemsnit så være:

5 / 1 = 5 ?  - eller  (5+1+1+1+1) / 5 = 1,8 ?

Dette er af stor betydning ved søgning, da stederne sorteres efter faldende gennemsnit, så man får de mest tilgængelige steder øverst.

Spørgsmål 6: Jeg har svært ved at forstå anvendelsen af Indre niveauforskelle og Indretning - de er delvis overlappende.

Svar 6: Ja, kategorierne er ikke helt uafhængige. Der indgår i begge krav til breddemål, i den første til døråbninger, i den anden til passager. Men kategorierne er baseret på to forskellige perspektiver. Indre niveauforskelle angår, hvordan man kommer fra én etage til en anden, mens Indretning angår, hvordan man kommer rundt på de enkelte etager.

Spørgsmål 7: Hvordan registrerer man et sted, fx en restaurant, hvor en del har perfekt adgang, og resten er utilgængelig? Det gælder fx La-Kajen, Baren på hotel SAS Radisson og Cassiopeja.

Svar 7: Hvis en væsenlig del af stedet, set i forhold til dets funktion, er utilgængelig, må man give det klasse 1 i Indre niveauforskelle. Men det er vigtigt, at beskrive hvilke dele, der er tilgængelige, og hvilke der ikke er, så brugerne selv kan vurdere, om de vil besøge stedet. Klasserne er kun beregnet til en grov sammenligning af stederne, de særlige forhold skal fremgå af tekstbeskrivelserne.

Spørgsmål 9: Kan man slette en kommentar, der ikke længere er relevant?

Svar 9: Nej, en bruger kan ikke selv slette en kommentar, men man kan bede basens administrator gøre det.

11. Links

Her er der links til mere information om tilgængelighed. Der er kun medtaget ressourcer, der ligger i fuld udgave på nettet.

Send meget gerne forslag til flere links.

Først er der information om den faktiske tilgængelighed til en række byer, lande og områder. Derefter følger lister over institutioner og anvisninger inden for tilgængelighedsområdet:

Danmark

EuropaFrankrigHele verden
  • ChrisTravel.dk, arrangerer rejser for funktionshæmmede og dialysepatienter til Norge, Danmark, Storbritannien, Polen, Færøerne, Malta, Spanien og De Kanariske Øer.
  • Handi-Travel-Info.dk, feriesteder i Norge, Spanien, Australien, Tyskland, Malta, Sverige, Tyrkiet og Storbritannien.
  • IndependentLiving.org, Travel & Leisure, Storbritannien, USA, Argentina, Australien, Japan og Frankrig.
  • Mis-ch.ch, Datenbank mit Reiseinformationen weltweit.
  • Spinalflicker.org/reiseliv, guide til rejseliv i Syden og i Norge.
  • Valk.com, hoteller og restauranter i Nederlandene, Belgien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Florida. Vælg 'Suited for the disabled'.
  • WheelTheWorld.net, reports, agents, destinations, ships, and resources, collected by Norwegian wheelchair users.
SchweizStorbritannienSverige
  • Entré Stockholm, tillgänglighetsguide över allmänna lokaler och flerbostadshus, Stockholms Stadsbyggnadskontor.
  • Equality.se, Sök resmål med tillgänglighetsanpassningar, Svenska EQUALITY.
  • Swapping homes, with other persons.
ThailandTysklandUSAØstrigTilgængelighedsinstitutionerTilgængelighedsanvisninger